09. jan. 2012 – kl. 20.49
Brug dine brugere
Verden over eksperimenterer medier med mulighederne for at involvere brugerne aktivt i produktionen af indhold. Her har anvendelsen af de sociale medier aktuelt fokus.
Kurt Westh Nielsen.
- Hvilke styrker og svagheder har kanaler som Google+, Twitter og Facebook?
- Hvilke sociale medier skal du vælge, og til hvad?
- Er der nye sociale medier på vej?
- Hvad er det for noget med apps, tablets og smartphones?
- Hvordan udfolder man bedst netkommunikationen med sine brugere?
- Skal du lægge alt dit indhold til kommentering på Facebook, eller skal det være på dit website?
- Hvordan kan du praktisk inddrage brugere i alle faser af indholdsproduktion fra idegenerering over cases til opfølgning?
Redaktør for Prosabladet, Kurt Westh Nielsen, vil forsøge at give svar på de spørgsmål. Han har de sidste seks måneder fokuseret på at afdække mulighederne for brugerinvolvering online takket være et fellowship på Center for journalistik ved SDU. Han har blandt andet opdateret sin viden om emnet gennem besøg og interviews med redaktionerne på internationale medier som Le Monde, The Guardian, New York Times, BBC og Slashdot.org. Han har arbejdet med webbaseret brugerinddragelse de sidste 17 år og var med til at starte Ing.dk det første webbaserede fagmedie i Danmark i 1994.
Mødet finder sted tirsdag den 21. februar klokken 17.30 hos Dansk Journalistforbund, Gammel Strand 46, 1202 København K. Tilmelding nødvendig til Michael Bjørnbak senest fredag den 17. februar.
Alle medlemmer af DJ er velkomne, men vi gør opmærksom på, at generalforsamlingen, der følger lige efter mødet, kun er for medlemmer af Organisationsgruppen.
Af: Jørn